Hvordan skabes mere effektive, bæredygtige og velfungerende stalde for æglæggere og slagtekyllinger?
Det spørgsmål stiller LANDMECO skarpt på, når der er Fjerkrædag 2025 – en eftermiddag og aften med fokus på vidensdeling, praktiske løsninger og stærke relationer i fjerkræbranchen.
”Vi samler fagfolk fra branchen for at dele ny viden og konkrete løsninger på aktuelle udfordringer. Samtidig vil vi vise, hvordan landmændenes hverdag kan gøres både lettere og mere effektiv,” siger Rune Thomsen, international technical support manager hos LANDMECO.
Kom tæt på løsningerne – og eksperterne bag
Arrangementet finder sted på LANDMECOs hovedkontor og showroom i Ølgod. Her bydes der på en guidet rundvisning, oplæg i to fagspor:
- Æglæggere: Sidste nyt fra foderbranchen v/ Mikael Hald, produktspecialist ved Danish Agro
- Slagtekyllinger: Vask og desinfektion v/ Søren Hedemann Andersen, broilerspecialist ved DanHatch
Flere af LANDMECOs egne eksperter, Tommy Høgedal Krogh, poultry specialist, Rune Thomsen, international technical support manager, Morten Jakobsen, area sales manager for det danske marked, står også klar til at svare på spørgsmål og komme med vejledning omkring LANDMECO’s produkter.
”Med det her arrangement håber vi, at deltagerne får udvekslet erfaringer med både kolleger og specialister i branchen. Samtidig er det en oplagt mulighed for at udvide sit netværk,” fortæller Rune Thomsen.
Arrangementet er onsdag den 22. oktober fra klokken 15 til 19.30 og foregår på Haulundvej 16 i Ølgod. Pladserne er begrænsede og kræver tilmelding.
Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Mail: ms@jvrconsult.dk.